Åbningstider: Ons 8-15, Tor 8-15:30, Fre 8-14:30 | Ullige uger: Man 8-16 - Tir 8.30-18.30 | Lige uger: Man 8-18.30 - Tir 8-16
+45 3324 4742
Tandlæge på Frederiksberg Tandlæge på Frederiksberg

Husk lige tandtråden!

Helt fra barnsben lærer de fleste mennesker at børste tænderne grundigt både morgen og aften for at fjerne bakterier og belægninger for at undgå at få huller i tænderne. Men er du klar over, at tandtråd er endnu et vigtigt redskab til at holde tænder og tandkød rent? Selvom du ikke kan komme uden om at bruge tandbørsten, er det ikke nok til at rense tænderne.

Madrester kan dagligt krybe ind i mellemrummene mellem dine tænder, og derfor er det ikke nok udelukkende at bruge tandbørsten. En almindelig børste kan simpelthen ikke nå ind i de små revner. Du kan selvfølgelig bruge en tandstikker til at fjerne det værste, men tandtråd er ofte den nemmeste og mest effektive måde at komme ind og få renset ud i de små revner og sprækker.

Hvordan hjælper tandtråd?

Der findes typisk 2 slags tandtråd: Du kan enten bruge løs tandtråd eller tandtråd, der er spændt fast på en lille plastikholder. Princippet er dog det samme for begge typer. Du skal forsigtigt køre tandtråden ned i hvert mellemrum mellem tænderne, ét efter ét, i en savende, nedadgående bevægelse. Sørg for at sænke tråden helt ned under tandkødsranden ved hver tand, for det er her, bakterierne især kan skjule sig.

Det er vigtigt at være omhyggelig og forsigtig, da du kan risikere at beskadige tandkødet, hvis du presser for hårdt ned. Da efterladte bakterier i sprækkerne mellem tænderne og under tandkødet kan forårsage tandkødsbetændelse, er det vigtigt at bruge tandtråd regelmæssigt for at fjerne dem.

Du kan bruge tandtråd hver dag, hvis du vil være på den sikre side, men hvis du i forvejen har sunde tænder, kan du normalt nøjes med at bruge tandtråd 3-4 gange om ugen. Det bedste er at gøre det til en rutine hver aften efter tandbørstningen, så du husker det.

Ønsker du vores rådgivning?

Så vil vi med glæde være din kommende tandlæge på Gammel Kongevej. Kontakt os snarest for den første tid.

leder du efter noget bestemt?

om os
Velkommen til Tandlæger Kamilla Kragh og Anne Mette Haj Rughave på Frederiksberg. På vores tandklinik lægger vi stor vægt på god service og holdbare kvalitetsbehandlinger.
Læs mere
behandlinger
Vi kan tilbyde mange behandlinger til fornuftige priser.
Læs mere
kontakt
Vi ligger tæt på Frederiksberg st, og bus 8A og 9A kører lige til døren. Yderligere er der mange parkerings muligheder omkring klinikken.
Læs mere

Praktiske oplysninger

Tandlæger Kamilla Kragh og
Anne Mette Haj Rughave


Gammel Kongevej 178
1850 Frederiksberg C
Tlf: +45 33 24 47 42

Åbningstider

Øvrige dage: Ons 8-15, Tor 8-15:30, Fre 8-14:30
Ulige uger: Man 8-16 - Tir 8.30-18.30
Lige uger: Man 8-18.30 - Tir 8-16